Eli Sander Kristensen

www.elisanderk.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Privat Vin Cave Coopérative La cave coopérative

La cave coopérative

Email Udskriv PDF

Sidst i 1800-tallet opstod der en bevægelse imod sammenslutninger i fællesskaber. Personer eller virksomheder med fælles interesser slog sig sammen i foreninger, som skulle varetage medlemmernes interesser. Sammen er vi stærkere! Fagforeningerne opstod. Andelsselskaberne opstod. Indkøbsforenger opstod mm. En bevægelse, der rullede hen over hele Europa.

I Frankrig sluttede vinbønder sig sammen i vin cooperativer.

Det første franske vin cooperativ(1 så dagens lys den 23. december 1901 i Maraussan, Herault.

Det var vinbonden Elie Cathala, som var initiativtager og fødselshjælper. Sammen med andre mindre vinbønder etableredes "les Vignerons Libres" - Frankrigs første vin cooperativ. Formål var (og er fortsat i dag) at skabe et netværk af direkte salg for herigennem at afsætte vinproduktionen til de bedste priser uden unødvendige omkostninger til mellemhandlere.

I slutningen af 1904 besluttede cooperativets ejere, at bygge en stor fælles kælder med henblik på at højne vinens kvalitet.

Gradvist er cooperativets funktioner udviklet og omfatter i dag også forarbejdning af vindruerne fra medlemmernes drueproduktion. Når druerne i sensommeren og efteråret høstes, kan man se vinbøndernes traktorer, med åbne vogne læsset til randen med druer, holde i kø ved det lokale vin cooperativ, for at indveje sine druer.

Vejene til cooperativet, hvor vognlæssene med druer kører, kan være helt fedtede af druesaft og luften omkring cooperativet dufter, så man ikke er i tvivl om, at der her ligger et vinforetagende.

I 2008 er antallet af vin-cooperativer i Frankrig 780 med 85.800 vinbønder i 42 départementer. Cooperativernes produktion af vin samme år er opgjort til 17.619.800 hektoliter(2.

 

Fakta om vin

Vin er fermenteret druesaft.

Vin er blevet produceret i 1000-vis af år.

Arkæologer har fundet beviser for, at det første vin blev produceret så tidligt som 6000 år f.Kr.

Dionysos er vinguden i den græske mytologi.

25.636.043 tons. Så meget vin blev der world wide produceret i 2010(1

Italien, Frankrig, Spanien, USA, Kina, Argentina og Sydafrika stod for 80% af produktionen(1

I Frankrig blev der i 2010 produceret 4.580.000 tons(1

Der er fire hovedkategorier i den franske vinklassifikation:

1) Vin de Table

2) Vin de Pays

3) VDQS

4) AOC

Disse 12 regioner hører til de væsentligste i Frankrig(2

- Alsace

- Armagnac

- Bourgogne

- Beaujolais

- Bordeaux

- Champagne

- Calvados

- Cognac

- Languedoc - Roussillon

- Loire Valley

- Rhone Valley

- Provence & Corsica

L''Herault er et departement i Languedoc-Roussillon.

L'Hérault har flere arealer tilplantet med vin end noget andet département i Frankrig.

 

Læs mere i vinordbogen på Vinsiderne.dk


GTranslate

English French German Italian Portuguese Russian Spanish