Eli Sander Kristensen

Drømmen om et hus i Sydfrankrig er blevet til virkelighed.

Efter flere års tilløb har vi købt et byhus i Marseillan.

Egentlig er det lige så let at købe et hus i Sydfrankrng som at købe et hus i Danmark. Man går bare ind til en ejnedomsmægler, ser på udbuddet, beslutter sig for hvad det skal være, forhandler måske lidt om prisen og skriver under!

Men så er der jo lige det med sproget og en hel masse regler, der er forskellige fra vores måde at gøre det på i Danmark, så helt så enkelt er det måske ikke.

Vi var i hvert fald længe om at finde frem til hvad det skulle være, hvor det skulle ligge, hvad det måtte koste og en hel masse andre ting.

Et eksempel på noget, der er helt anderledes i Frankrig sammenlignet med Danmark er det besynderlige at det samme hus kan være til salg hos forskellige ejendomsmæglere - ovenikøbet til forskellige priser.

Vi fandt ud af det det hænger sammen med, at ejdomsmægleren aftaler en pris med sælgeren og bestemmer så selv sit honorar. Altså ejendomsmæglerens honorar bliver forskellen mellem salgsprisen og den pris ejendomsmægleren har aftalt med sælgeren.

Det er også værd at tænke på franske arveregler og finansieringsforhold mm.

Går du med drømme om at købe en feriebolig i det sydfranske, giver jeg gerne erfaringer videre. Send en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med dine spørgsmål eller overvejelser.

Nu det er anskaffet, begynder så arbejdet med at få det indrettet og møbleret, så det kan opfylde vore drømme. Det er en udfordring, at få møbleret fire etager især at få de større møbler op ad den snoede trappe. Sofaen til opholdsstuen måtte hejses op fra gaden og trækkes ind gennem altanvinduet!

Og hvad vil vi så med et hus 2000 km mod syd.

Først og fremmest skal huset tjene som vores faste udgangspunkt, når vi gerne vil nyde sydens varmere klima.

Det vil også være dejligt, hvis huset kan tjene som et sted, hvor vi kan være sammen med børn og børnebørn nogle uger om året. Og når engang det professionelle arbejde ikke fylder så meget, som i dag kunne det være dejligt, at bo i længere perioder i huset.

Men uanset at det kunne være dejligt at bo i det sydfranske det meste af året, må det indtil videre forblive en drøm.

For snart mange år siden landede jeg en laks på 6,4 kg.

Jeg var sammen med to arbejdskammerater på en uges ferie i Norge. Vi havde lejet en hytte med fiskeret i Gaula ikke så langt fra Trondhjem. Hytten vi boede i var en ægte norsk sæterhytte, der var flyttet fra dens oprindelige placering på sæteren ned ved siden af familiens bondegård . Det var et helt fantastisk sted. Vi havde fri fiskeret på en strækning af bondegårdens elvbred - vel en strækning på omkring 1,5 km.

Trondheim ligger så langt mod nord, at der er lyst det meste af døgnets 24 timer om sommeren. Og det var midt på sommeren, at vores ferie fandt sted.  Da vi ankom pakkede vi vores grej ud og gik forventningsfulde ned til elven. Her startede eventyret. Vi fiskede stort set nat og dag. Jeg husker, at vi en af dagene stadig fiskede kl. halv to om natten. Jeg kunne selv på det tidspunkt se snørren fra stangen og ud til stedet hvor snørren forsvandt i vandet. I løbet af ugen måtte mere end et dusin laks mod deres vilje forlade det våde element - de største af dem over 10 kilo. Det skal der ikke berettes yderligere om, eftersom det ikke var mig, der stop i den anden ende af snørren!

Tilbage til laksen på de 6,4 kg. Jeg var udenfor høreafstand af mine lystfiskervenner, så jeg måtte klare mig selv. Jeg fiskede med en røflue med en lille, spinkel trekrog (størrelse 6) for enden af snørren. Et langt udkast, stille indspinning, bang! - ingen tvivl, der var tale om en stor fisk. Med det spinkle udstyr turde jeg ikke lægge pres på fisken. Efter mange udløb og en koncentreret indsats lykkedes det - efter 40 minutter - at manøvrere laksen ind over fangstnettet og løftet den i land. Det viste sig, at det var i sidste øjeblikk. Laksen var kroget med en af de tre kroge, der næste var rettet ud. Pyh!

For et par år siden fik jeg foræret et usandsynligt lækkert fluefiskerudstyr. Nu er jeg begyndt at fiske med 'rigtig' flue. Jeg mener, en rørflue og en spinnerstang er lidt snyd! Ganske vist er det tale om 'laks på flue'. Men allievel!

Det med at fiske med flue er lidt af en udfordring. Jeg er vedholdende og vil lære det. Det går helt fint med kast og placering - tildels. Indtil nu må jeg nøjes med at drømme om den store fangst. Det gør jeg så til gengæld.

Det skal være på 'rigtig' flue, det skal være i en dansk å og laksen skal være over 10 kilo.

Men lige først skal jeg have styr på min cykelrytterskulder! - og have lært mine børnebørn at fiske. Det sidste bliver nok på en orm eller tilsvarende agn. Man skal jo starte et sted.